Trustpilot

Om os

Hos Cool Creative Company er vi drevet af at gøre fødevarer til noget sjovt, nemt og festligt. Vi tror på at gode produkter skal være let tilgængelige og samtidig smage fantastisk. Vi har derfor skabt vores HAVAFIESTA serie, der med dens sjove smagsvarianter giver dig et strejf af frihed når som helst på dagen.

Vi er en dansk virksomhed med en dansk sans for kvalitet, sikkerhed og troværdighed. Vi ønsker at gøre dine grå dage mere farverige og dine glade dage til en fest.

Som vores virksomhedsnavn Cool Creative Company hentyder til, så tør vi godt være de nye i klassen, der tager kaffe, bubble tea, cacao og chai latte fra en hyggelig drik til noget der giver et smil på læberne.

Vi tror på at alle gode produkter bliver skabt af gode værdier og et godt miljø, derfor har vi særligt fokus på bæredygtighed, gennemsigtighed og selvfølgelig god smag.

Bæredygtighed

Hos Cool Creative Company er bæredygtighed mere end bare klimapolitik. Vi tror på at al forretning er skabt mellem mennesker, så derfor har vi fokus på at alt vores kaffe kommer fra Rainforest Alliance farme og er UTZ certificeret. 

Vi vælger derfor også kun leverandører der er tæt på vores produktionsfaciliteter for at nedbringe transport og samtidig sikrer et ordentligt værdisæt i vores værdikæde.

Gennemsigtighed

For at sikre, at vores produkter er af højeste kvalitet, har vi et stort fokus på gennemsigtigheden igennem hele rejsen. Her snakker vi fra materialeleverandørerne, til vores produktionskrav og det endelige produkt der kommer ud i butikkerne lige efter tapning.

Den gode smag

Vi tror på at god smag kommer fra passion, ægthed og kærlighed. Vi bruger derfor ikke de billige kunstige alternativer. Vi er i konstant dialog med vores kunder, butikker og internt omkring den smagsoplevelse vores produkter leverer. Vi er altid af den overbevisning at stræben efter den perfekte smag er vores uendelige rejse, og vi vil hellere vente med at lancere en ny smagsvariant til den er 100% fintunet. Vi sætter en dyd i oprigtigt smagshåndværk, så du altid bliver glad når du drikker vores produkter.